Alvorlig ulykke nær Horsens – motorcyklist alvorligt kvæstet


HORSENS: Torsdag eftermiddag skete der et alvorligt uheld på Gludvej nær Sejet.

Sydøstjyllands Politi har oplyst, at de torsdag omkring kl.16.00 modtog melding om ulykken.

Efter et sammenstød mellem en motorcykel og en personbil er en mandlig motorcyklist først i 50’erne, blevet alvorligt kvæstet.

Gludvej var spærret i forbindelse med redning og politiets arbejde på stedet.

Bilinspektør var kaldt til stedet og undersøgelser derfra skulle gerne give et overblik over de nærmere omstændigheder omkring ulykken.