HØRSHOLM: Politi, hunde og teknikere arbejder i et område af Ådalsparken, hvor der er afspærret.
Der er angiveligt tale om en hændelse mellem to personer med relation til hinanden, men politiet oplyser pt kun at der er tale om en undersøgelse i forbindelse med en personfarlig hændelse.
Politiet arbejder i et større afspærret område, men selve hændelsen skal være sket i en lejlighed/opgang i en af blokkene.
Hvad der præcist er sket er endnu ikke kendt af offentligheden.