VEJLE: Seneste opdatering; søndag aften har Sydøstjyllands Politi udsendt en besked, hvori der står, at de to personer der blev anholdt søndag nat, er blevet løsladt efter grundlovsforhør søndag eftermiddag.
———
En 22-årig mand blev fundet kraftigt blødende efter knivstik på gaden natten til søndag.
En mand på 24 år og en kvinde på 19 år blev i den forbindelse anholdt og de blev fremstillet i grundlovsforhør her søndag kl.15.00 formentlig sigtet for forsøg på manddrab i Vedelsgade.
Den 22-årige mand blev omkring kl.02.20 natten til søndag fundet kraftigt blødende midt på gaden. Der blev givet førstehjælp på stedet og han blev dernæst hastet til sygehuset.
De seneste oplysninger lyder, at den 22-årige er i kritisk tilstand, men stabil.