HORNSYLD: Baggrunden for det store politiopbud i Hornsyld onsdag kan kun beskrives beskrives som trist.
Onsdag kort før middag blev en ambulance tilkaldt til en adresse i Hornsyld, hvor en borger havde ringet grundet bekymring for husets beboer. Da ambulanceredderne ankom til adressen blev de mødt af en åbentstående dør og en mand, der uvidende om deres ankomst, desværre reagerede ved at blive opfarende og truende overfor ambulancepersonalet.
Da der i truslerne også bliver tale om våben tilkaldes politiet og ambulancepersonalet trækker sig og overlader derefter scenariet til politiet.
Da der er tale om trusselslignende forhold rykker politiet talstærkt ud til adressen og man spærrer vejen af i den forbindelse.
Politiaktion står på i omkring to timer. Ingen kom heldigvis til skade, men manden blev kortvarigt anholdt og sigtet for trusler og man undersøger nu om der er belæg for at opretholde sigtelsen.