HELSINGØR: Mandag aften er Helsingør Kommunes Beredskab rykket ud til en bilbrand på Lundegade.
Ved brandvæsenets ankomst stod flammerne ud af motorrummet på bilen, og flammerne fik fat i køretøjet ved siden af.
Det mistænkes at branden er startet ved at bilen er blevet parkeret på stedet, hvor der lå en del blade og kviste i p-båsen. Bilens katalysator mistænkes for at have sat ild i de tørre blade, og hjulpet af vinden er det herefter gået stærkt.
Brandvæsnet advarer på stedet mod at parkere i rabatter – og som her p-båse – hvor der ligger tørt naturmateriale som kan antændes under bilen.