VEJLE: To mænd sigtet for kvalificeret vold efter voldsomt overfald i Vejles natteliv efter en episode i Kirkegade, hvor to personer blev overfaldet med flere slag og spark.
Omkring kl.01.30 var flere betjente til stede i Kirkegade i Vejle. Flere unge mennesker var samlet og en patrulje holdt på tværs henover fortovet.
Sydøstjyllands Politi har udtalt, at de omkring klokken 01.30 blev kaldt ud til en episode i Kirkegade, hvor to unge mænd på 20 år var blevet udsat for et groft overfald.
Der er er tale om overfald, hvor to forurettede er blevet tildelt flere knytnæveslag og efterfølgende sparket i ansigtet, da de ligger på jorden.
De to unge mænd er heldigvis sluppet uden alvorlige skader.
Kort før kl.02 hastede den ene patrulje afsted op nær Charly’s Pub i Kirkegade, hvor en person blev lagt i håndjern og ført ind i patrujlevognen.
Politiet ved endnu, hvad der gik forud for hændelsen, men fik hurtigt fat i de to gerningsmænd der kommer fra Hedensted-området og er henholdsvis 18 og 19 år.
Det var den 18-årige der blev anholdt på stedet, men senere løsladt igen.
På grund af spark i hovedet står de nu begge to med en sigtelse for kvalificeret vold og ikke ‘almindelig vold’.