HILLERØD: Fredag eftermiddag kl. 16:30 rykkede Frederiksborg Brand og Redning ud til et alvorligt færdselsuheld på Overdrevsvejen i Hillerød.
Nordsjællands politi samt ambulancetjeneste er ligeledes på stedet, hvor to personbiler er kørt frontalt sammen, i alt er tre biler impliceret.
Nordsjællands politi oplyser at fire personer er kommet til skade i uheldet, hvoraf to af dem er i kritisk tilstand.
Vejen vil være spærret på ubestemt tid, da der skal en bilinspektør ud til uheldsstedet.
Derfor opfordre Nordsjællands Politi at bilister finder alternative ruter, via Roskildevej, Milnersvej, Hammersholtvej, Carlsbergvej og Københavnsvej
OPDATERING kl. 19:00.
Nordsjællands Politi oplyser på Tweeter at en 16-årig kvinde og en 19-årig mand er i kritisk tilstand. De pårørende er underrettet.
Vejen er ligeledes genåbnet for trafik.