Tre personer i grundlovsforhør: Sigtet for at tæske 42-årig mand ihjel


En 42-årig mand, der lørdag nat blev udsat for et voldeligt overfald i Frederikssund, er mandag eftermiddag afgået ved døden.
Sagen efterforskes nu som en drabssag, og Nordsjællands Politi efterlyser vidner til overfaldet, der skete ca. kl. 1.55 natten til søndag den 9. april ved Spar 5 Bodega i Havnegade i Frederikssund.

Tre personer fremstilles i dag fredag kl. 11.00 i grundlovsforhør for vold med døden til følge.

Nordsjællands Politi har torsdag anholdt tre personer i sagen fra Frederikssund, hvor en 42-årig mand mandag afgik ved døden.

De tre anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hillerød fredag kl. 11.00.

De tre er sigtet for vold med døden til følge.