Mindre bygningsbrand i Ballerup – Bowlingcenter evakueret


BALLERUP: Beredskab Øst er søndag middag tilstede på Tempovej og et bowlingcenter er blevet evakueret.
Søndag middag er et automatisk brandalarmeringsanlæg blevet aktiveret på Tempovej og Beredskab Øst er mødt talstærkt frem med flere brandkøretøjer.
Man har i forbindelse med branden valgt at evakuere samtlige gæster i et bowlingcenter, som ligger i samme bygning.
Indsatslederen fra Beredskab Øst kunne kort fortælle Local Eyes medarbejder på stedet at det var en mindre brand i bygningen ved siden af bowlingcenteret, som havde udløst den store udrykning og evakuering, men at man nu var igang med en grundig udluftning af bygningen.