Politi med hjelme klar ved Helsingør Stadion


HELSINGØR: Lørdag er der træningskamp mellem FC Helsingør og Helsingborg IK, hvor der ligeledes også spilles om Øresundspokalen.

Forud for opgøret måtte Nordsjællands Politi rykke massivt ud til beværtningen "SKUM", her havde adskillige svenske fans indfundet sig, og disse havde svært ved at styre sig.
I forbindelse med balladen på SKUM, blev en ung og aggressiv svensk fan anholdt
Derfor blev de smidt ud af beværtningen, og herefter fulgt af adskillige betjente til Helsingør Stadion.

Inden kampen havde Nordsjællands Politi gjort sig klar med hjelme hvis der skulle opstå tumult foran stadion, hvilket der dog ikke gjorde.
Blandt vognene er der mindst to hundevogne.

Undervejs i kampen, måtte kampens dommer også stoppe spillet, da der blev affyret pyroteknik tæt på banen.

Efter kampen hvor sejerne gik til Helsingborg, endte det med at de svenske fans stormede banen, og spillerene hurtigt måtte trække sig tilbage til omklædningsrummene.
Og i samme ombæring blev flere bolde taget med ud af stadion.

Efter kampen blev en betjent slået i ansigtet og Nordsjællands Politi oplyser at der er blevet oprettet en sag om "vold med tjenestemand i funktion"