Uheldet var angiveligt en af de klassiske uheld, hvor en lastbil kommer ud i den bløde rabat med et hjul og derefter er kursen sat ned i grøften, hvor lastbilen her næsten endte omme på siden.
Heldigvis gik det ikke så galt ved dagens uheld, lastbilen endte i en ca. 45 graders vinkel og ingen personer kom noget til ved den uheldige tur ned i grøften.
I første omgang blev lastbilen sikret med bjergningsvognen, så en lastbil med grab kunne komme til at tømme kærren for et læs jord, inden man så begyndte på selve bjergningen.
Trafikken blev voldsomt generet af arbejdet med at få lastbilen bakset op på fast grund igen, en patrulje fra Nordsjællands Politi afspærrede vejen i begge ender så mandskabet fra TJ Bjergning kunne arbejde i sikkerhed.
Dermed måtte stribevis af bilister finde alternative ruter udenom uheldsstedet indtil der blev åbnet for trafikken igen omkring kl. 15.30.