HERLEV: Lørdag aften er tre biler forulykket på Herlev Hovedgade ud for Storcenteret BIG.
Både brandvæsenet, politiet og ambulance blev kaldt til færdselsuheld på Herlev Hovedgade i Herlev.
Heldigvis var det ikke så alvorligt og brandvæsenet kunne derfor hurtigt returnere igen.
En enkelt person modtog lettere behandling i ambulancen, men er ikke kommet voldsomt tilskade.
Alle tre biler har tydelige materielle skader, men vejen forbi Storcenteret BIG er igen åben for trafik.