68-årig mand fundet død: Politi og teknikere på adressen


RANDERS : Østjyllands Politi er søndag aften til stede på en adresse på Blomsterparken i Stenvstrup v. Langå, hvor hunde og teknikere undersøger et mistænkeligt dødsfald.

– Vi kommer til at være der noget tid for at foretage tekniske undersøgelser og har ikke yderligere info p.t. De pårørende er underrettet, oplyser Østjyllands Politi.

Den afdøde er en 68-årig mand, og politiet er i gang med at få afklaret dødsårsag og nærmere hændelsesforløb, og kommer til at arbejde videre med bl.a. afhøringer og undersøgelser i aften og nat.