HORSENS: Opdatering på hændelsen fredag aften i vestbyen. Sydøstjyllands Politi har oplyst, at det var melding om et større skænderi efterfulgt af skud, der lå bag politiets massive tilstedeværelse i vestbyen.
Efter vidneudsagn var flere personer samlet nede i en baggård, hvor bølgerne gik lidt højt og trusler var også involveret.
Hvad der herefter skete er endnu usikkert, men vidner fortalte, at der lød nogle brag og to personer blev set løbe fra baggården.
Et kvindeligt vidne ringede til politiet og fortalte, at hun hørte 11 skud og et andet vidne fortalte, at hun hørte to brag og efterfulgt af lysglimt.
Grundet meldingernes alvor tog politiet naturligvis sagen meget seriøs og mødte talstærkt op. Der blev ikke fundet tegn på, at skud skulle være blevet affyret, men politiet har endnu ikke været i kontakt med personerne fra baggården, men vil meget gerne i kontakt med dem og håber at høre fra dem.
Politiet ønsker også at høre fra vidner der måske har set eller hørte noget i tidsrummet 21.30-21.50. Så har du oplysninger opfordrer politiet til at man kontakter dem på 114.