RØDOVRE: Hovedstadens Beredskab assistere politiet ved en politiaktion på Islevdalvej.
Tidlig lørdag morgen er Hovedstadens Beredskab kaldt ud til Islevdalvej i Rødovre, for at assistere Københavns Vestegns Politi, i forbindelse med en politiaktion.
En mand, er af ukendte årsager, trængt ind på Dyreværnets ejendom og kravlet op på en tagkonstruktion.
I tæt samarbejde med brandvæsenet prøver politiet at få manden ned fra taget, men manden udviser ikke den store samarbejdsvilje overfor politiet.
Et mindre stykke af Islevdalvej er, grundet den igangværende politiaktion, afspærret for al kørende trafik på ubestemt tid.