Voldsom brand i kolonihave i Herlev


HERLEV: Tidligt onsdag morgen er flere slukningstog samlet på Gammel Klausdalsbrovej i Herlev, hvor der er ild i et kolonihavehus.

I de tidlige morgentimer er Beredskab Øst fra både Ballerup og Gladsaxe fremme på Gammel Klausdalsbrovej, hvor der er udbrudt brand i et kolonihavehus.

Politi, ambulancer og lægevogn er også fremme på stedet og en person er kørt fra stedet med ambulance.

Personens tilstand er uoplyst.

Indsatslederen fra politiet har ikke kunnet komme med noget information omkring årsagen til branden, som stadig brænder kraftigt og udvikler en masse røg, som dækker hele nærområdet.