GLADSAXE: Flere biler brændt af og andre udsat for hærværk i Gladsaxe i nat.
Natten til fredag måtte Beredskab Øst St. Gladsaxe rykke ud til Kagså Kollegiet i Gladsaxe, hvor først en personbil stod i flammer, men det spredte sig videre til flere biler.
Fredag morgen er flere beboere blevet opmærksomme på at også andre biler i området er blevet udsat for omfattende hærværk med ødelagte sideruder.
Politiet har fredag formiddag været tilstede på Kagså Kollegiet for at besigtige det omfattende hærværk på de mange biler.