Kraftig brand i kolonihavehus i Korsør


Slagelse Brand og Redning er lige nu ved at slukke en kraftig brand i et kolonihavehus i haveforeningen Grønland i Korsør.

Meldingen om branden indløb til alarmcentralen kort før kl. 07 hvor ildskæret og røgen fra branden kunne ses på lang afstand.

Omkring kl. 08 er brandvæsnet fortsat i gang med efterslukningen på stedet, ligesom også politiet er tilstede med flere patruljer.

Hvordan branden er opstået vides endnu ikke, men kolonihavehuset ligger i et område, som tidligere har været ramt af flere påsatte brande.

/LocalEyes/