Påsat brand på Fredensborg Station


FREDENSBORG: Natten til mandag udbrød der ildløs i et par af de gamle bygninger på Fredensborg Stations område.

Brandvæsnet blev alarmeret kl. 00.34 om ildløs på stationsområdet, og branden var så voldsom at der blev tilkaldt assistance fra mindst en anden brandstation.

Bygningen ligger på den modsatte side af stationen, og der var derfor ikke fare for at ilden skulle sprede sig, men bygningen led omfattende skade idet taget på den ene halvdel styrtede ned under branden.

Hvad bygningerne har været brugt til er ikke kendt, men det forlød på stedet at man var sikker på at ilden var påsat.