Mand og kvinde overfaldet i Ølstykke


ØLSTYKKE: Politiet har spærret al adgang til bagsiden af en virksomhed på Tinghøjvej.

Teknikere og en hundepatrulje arbejder på stedet, mens en Beredskabs patrulje sikrer området.

To personer – en 32-årig mand og en 26-årig kvinde – er natten til lørdag blevet overfaldet af flere ukendte gerningsmænd bag en industribygning på Tinghøjvejen i Ølstykke

Politiet får alarmen om overfaldet via 1-1-2 kl. 05.19, overfaldet har dog fundet sted nogle timer tidligere på natten, oplyser Nordsjællands Politi,

Tydeligvis er der tale om et alvorligt overfald, idet Teknisk Støtte med to mand, en hundepatrulje og en beredskabspatrulje arbejdede i timevis på stedet.

Der blev bla. søgt på taget af både bygninger, skure og containere, og teknisk støtte fotograferede hele området ved brug af et 360-graders kamera, og indsamlede en del biologiske spor i området hvor overfaldet fandt sted.

Der er umiddelbart næppe tale om et tilfældigt overfald, udfra gerningsstedets placering at dømme.