Politiet afspærrede Allerød Station efter knivstikkeri

ALLERØD: En yngre mand blev kort før midnat offer for et knivstikkeri på Allerød Station.

Der blev slået alarm til 1-1-2 kl. 23.44 om knivstikkeriet som efterlod blodspor på et større område.

Nordsjællands Politi oplyser at den sårede mand er bragt til behandling på sygehuset, og han er umiddelbart uden for livsfare.

Knivstikkeriet medførte en massiv tilstedeværelse af politi, hundepatruljer og indsatsleder, samt en fuldstændig afspærring af Allerød Station.

Der er natten til lørdag endnu ikke nogen anholdte i sagen og motivet til knivstikkeriet er ikke kendt pt.

En ung mand som skabte nogen uro på stedet endte med et blive bidt i bagdelen af en politihund, da han ikke holdt afstand - det var han langtfra tilfreds med og ville klage.