Det er i hvert fald påstanden i den sigtelse, som Nordsjællands Politi har rejst mod en lokal kvinde på 51 år.
Ilden blev opdaget ved 20-tiden, og godt en times tid senere blev kvinden anholdt, oplyser politiet i sin officielle døgnrapport.
Mandag eftermiddag skal en dommer i Lyngby afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den anholdte.
Politiet har valgt at sigte kvinden efter den alvorlige bestemmelse i straffeloven om brandstiftelse, paragraf 180. Den drejer sig om de situationer, hvor en person har indset, at vedkommende bringer andre i overhængende livsfare.
I forbindelse med branden blev et par beboere tjekket for mulig røgforgiftning søndag aften, oplyser politiet.
Hvordan kvinden forholder sig til sigtelsen, er ikke klarlagt mandag ved middagstid.
/ritzau/