Bil fløj af vejen i solouheld

Sent torsdag aften mistede en bilist herredømmet over sin bil og røg af vejen. Solouheldet skete omkring klokken 23 på Åhavevej i Viby J nær Aarhus. Personer på stedet oplyser, at bilen har fløjet gennem luften inden den landede på en skrænt. Brandvæsnet måtte klippe bilen i stykker for at få føreren ud.