– De har samstemmende forklaret, at de har været på stedet, og at de har tændt ild, så de har erkendt de faktiske omstændigheder, siger vagtchef Jørn Bystrup.
Der er tale om drenge på 15 og 16 år og en enkelt på 13 er alle blevet sigtet for forsætlig brandstiftelse efter straffelovens paragraf 181.
Ifølge deres forklaring var det ikke meningen, at ilden skulle blive så omfattende, som det var tilfældet.
Anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at kræve nogen af drengene varetægtsfængslet.
– Det er, blandt andet fordi der ikke er nogen uoverensstemmelser i deres forklaringer, fortæller Jørn Bystrup.
Vagtchefen fortæller, at politiet fandt frem til drengene på baggrund af henvendelser fra offentligheden.
Jørn Bystrup oplyser, at politiet i de kommende dage skal foretage tekniske undersøgelser af togvognene.
/ritzau/