En kvinde født i 1970, der sad bag rattet i personbilen, mistede livet. Det oplyser Lars Grønlund, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Kvinden var alene i bilen, og ingen andre kom noget til ved ulykken. Hun blev bragt til behandling på sygehuset i Horsens, men hendes liv stod altså ikke til at redde.
Politiet fik anmeldelsen om sammenstødet klokken 10.52. En bilinspektør var lørdag på stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved kollisionen.
Først på eftermiddagen lørdag kunne politiet dog endnu ikke give nogen oplysninger om, hvad der forårsagede ulykken.
/ritzau/