Uheldet skete torsdag aften omkring klokken 21.30.
Det skriver Newsbreak.dk
Chaufføren af minibussen fik pludselig et ildebefindende under kørslen og mistede herredømmet over køretøjet, der røg ud i rabatten. Her ramte det først et større vejskilt og siden et trådhegn.
Skilt og hegn kan muligvis have gjort, at bussen ikke væltede. I hvert fald fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard til Newsbreak.dk, at de unge passagerer stort set ikke er kommet noget til. Meldingen lyder på nogle knubs.
– De var selvfølgelig chokerede, så alle kom en tur på sygehuset til tjek, men de er allerede udskrevet igen, siger vagtchefen fredag morgen til Newsbreak.dk.
Motorvejen blev som nævnt spærret i forbindelse med indsatsen omkring uheldet. Ikke mindst fordi der efterfølgende lå en del jord og skilterester på kørebanen, der skulle ryddes op. Klokken 22.40 skrev politiet på Twitter, at der nu var et spor åbnet for trafik.
– Nu er alt ryddet op, og det vil ikke have betydning for trafikken fredag, siger Søren Strægaard.