Politiet jagtede her en bilist, der var frakendt retten til at føre bil, men hvorfor han ikke ville standse, ved politiet ikke.
Det skriver Newsbreak.dk.
I en kurve mistede flugtbilisten herredømmet over bilen og kørte frontalt ind i en VW Up, skriver Midtjyllands Avis, der også beretter, at det tyder på, at flugtbilen, en Skoda, på det tidspunkt kørte omkring 120 kilometer i timen.
– Ham, vi eftersætter, foretager en overhaling og kører frontalt ind i en modkørende bil, fortæller vagtchef Henrik Nielsen til Ritzau.
Begge de tilskadekomne er mænd er 25 år gamle og fra Silkeborg.
Da en politibil var involveret skal sagen nu – som altid i sådanne tilfælde – behandles af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.