Flere kvæstede i massesammenstød nær lufthavn

Mandag er op til fem biler stødt sammen nær Billund Lufthavn i Jylland.

Sammenstødet skete omkring klokken 13:20 på rute 28, Lufthavnsvej.

Vejen var spærret mellem frakørslen mod Billund og frakørslen mod Varde i begge retninger, skrev Vejdirektoratet.

Op mod fem biler var involveret i det voldsomme sammenstød, som har medført flere kvæstede, hvoraf nogle angiveligt skulle have været fastklemt, det oplyser personer på stedet til localeyes.dk.