OBS: Torsdag aften vurderes røveren som værende farlig, og man skal derfor ikke tage kontakt til ham, hvis man ser ham – ring straks til politiet på 1-1-2.
– Gerningsmanden er hvid, mellem 1.75 og 1.85 meter høj og havde en ‘jogging jakke’ på, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
Røveren havde desuden en elefanthue på, og hans jakke var i mørke farver, muligvis lilla og blå.
Røveriet skete kl. 20.20, her trådte røveren ind og truede personalet med en kniv. Røveren havde maskeret sig med en elefanthue, men kan beskrives som en mand, hvid, mellem 175 og 185 centimeter høj, iført en ‘jogging jakke’ med hætte i mørke farver – muligvis lilla / blå.
Politiets indsatsleder kunne på gerningsstedet oplyse, at røveren var sluppet afsted med koster til en værdi af 10 – 15.000 kroner.
Røveren blev intenst jagtet i byen med flere politihunde, samt patruljer som gennemsøgte byen – dog uden held i første omgang.
Oplysninger i forbindelse med røveriet kan gives til politiet på 1-1-4.