Det bekræfter politiet fredag morgen på Twitter.
– Vi undersøger forhold på Bistrupvej i Birkerød. Der er afgivet skud, ingen er ramt, skriver Nordsjællands Politi og tilføjer:
– Intet tyder på, at det er banderelateret.
Politiet modtog ifølge Ekstra Bladet anmeldelsen klokken 4.47 fredag morgen.
– V har kortvarigt haft afspærret et område på Bistrupvej i Birkerød i forbindelse med nogle politiundersøgelser, sagde vagtchef Flemming Hansen til Ritzau tidligt fredag morgen.
Afspærringerne er blevet ophævet, tilføjer han.
Der er foreløbig ingen meldinger om de nærmere omstændigheder omkring skyderiet.
Derfor er der heller ingen meldinger om eventuelle gerningsmænd eller anholdte.
/ritzau/