Den efterlyste øksemand fra Birkerød formodes at være gerningsmanden.
En mand havde under trussel med en kniv truet personalet og fået udleveret et kontantbeløb, som han puttede i en medbragt NETTO-pose.
Billeder fra gerningsstedet viser at røveren flygtede fra stedet i en Sølvgrå Hyundai Getz personbil, årgang 2003 nummerplade: VJ57665 som søndag aften kl. ca. 22.35 blev stjålet fra Frederikssundsvej, København NV, med bilnøglerne i tændingen.
Efter røveriet løb røveren ud til bilen forfulgt af bankpersonale, der optog fotos af bilen på parkeringspladsen og under den videre flugt ad Bøllingsvej i nordlig retning mod sygehuset.
Politiet ønsker hjælp til at finde køretøjet, der kan være efterladt et p.t. ukendt sted.
Hvis den mistænkte røver træffes, forsøg ikke at pågribe ham – men kontakt straks politiet via 1-1-2 med oplysninger om hvor han befinder sig.
Den efterlyste øksemand, og formodet bankrøver, beskrives således: A; Mand, ikke etnisk dansker af udseende, ca. 25 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: let krøllet hår, smalt hovede, iført: Bordeaux/brun jakke, sort hættetrøje under jakke, mørke cowboybukser, sko med lyse såler, mørk hue, medbragte: gul NETTO-pose, Bevæbnet med en kniv.
Midt- og Vestsjællands Politi arbejder ud fra en tese om, at gerningsmanden til røveriet er identisk med gerningsmanden, der lørdag stod bag et økseoverfald på en tankstation i Birkerød – her blev to 19-årige, en mand og en kvinde, hugget ned med en økse. Begge er udenfor livsfare.
Politiet er efter røveriet mod Den Danske Bank massivt til stede i Ringsted-området med henblik på efterforskning af røveriet og eftersøgning af den mistænkte mand.
Henvendelser i sagen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi via tlf. 1-1-2.