Branden skete på Oldermandsvej, hvor store flammer stod ud af containeren, da brand og politi kom frem til stedet.
I løbet af natten til lørdag har der været flere episoder, hvor der er blevet sat ild til biler, containere og skraldespande.
– Jeg kan bekræfte, at der i nat har været fire til fem tilfælde af ildspåsættelse af containere eller skraldespande og to tilfælde med biler, siger vagtchef Københavns Politi, Michael Andersen.
– Men der er ikke sket nogen større materielle skader, fortæller han videre.
Ligeledes blev der natten til fredag sat ild til tre biler, som blev fuldstændig ødelagt af flammer, samt flere containere forskellige steder på Nørrebro.
Fredag oplyste politiet, at gruppen af uromagere ifølge vidner bestod af mellem 15 og 20 personer.
/ritzau/