Lastbil vælter majs udover spejlglatte veje

En lastbil røg natten til torsdag morgen om på siden på grund af glat føre.

Uheldet skete omkring klokken 03 på rute 179 mellem Bolderslev og Hellevad.

Lastbilen fragtede majs, og vejen flød med løse majs.

Uheldet skyldtes meget glatte veje, og politiet advarer da også om dette.

– Umiddelbart virker det, som om det er tøvejr. Men det er lusket, for temperaturen ligger omkring frysepunktet, så det kan godt være meget glat alligevel, siger vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV Syd.