Gerningsmanden er på fri fod, og han beskrives som en mand, der var iført en elefanthue, mørk trøje med lange ærmer samt blå cowboybukser.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der efterforsker sagen om et drabsforsøg.
Kvindens mindreårige datter var i huset på Olsbækshave, da overfaldet skete. Kvinden er stadig indlagt på et sygehus, men hun er uden for livsfare.
Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at man fredag omkring klokken ti ikke kender motivet bag.
– Vi vil meget gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen enten i nat, eller som eventuelt har en idé om, hvem der kunne stå bag overfaldet, lyder det i pressemeddelelsen.
Politiet har ikke flere detaljer i sagen.
Anmeldelsen tikkede ind klokken 02.55.
/ritzau/