Fodgænger dræbt i trafikulykke

En mand er torsdag blevet dræbt i en trafikulykke på Ribevej i Vojens.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Manden er endnu ikke identificeret, og de pårørende er dermed ikke underrettet.

– Vi har en kraftig formodning om, hvem manden er, men vi er nok 100 procent sikre om en time til halvanden time, siger vagtchef Ole Aamann kort før klokken 21 torsdag aften.

Politiet skriver, at et vidne så ulykken ske.

– Et vidne, der kører mod vest, ser manden gå i det modsatte spor midt ude på kørebanen. Han bliver så herefter ramt af en modkørende bil, fortæller vagtchefen.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 17.44.

/ritzau/