Ulykken er sket i krydset mellem H.C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade. Umiddelbart har politiet ikke oplysninger om kvindens alder. Ved 14.30-tiden oplyser politiet, at man ikke har identificeret den afdøde med sikkerhed.
Cyklisten blev ramt af en lastvogn, som drejede til højre.
På grund af ulykken blev Hammerichsgade spærret for trafik. En bilinspektør rykkede ud for at klarlægge ulykkens forløb, oplyser vagtchefen i Københavns Politi.
Netop den type ulykker har lastvognsbranchen og myndighederne i flere år forsøgt at hindre.
/ritzau/