Det skyldtes, at en eller flere gerningsmænd havde kastet sten ned på motorvejen fra en bro.
Det oplyser Torben Jakobsen, vagthavende ved Fyns Politi.
– Der er blevet kastet sten fra en motorvejsbro, og derfor har vi valgt at spærre motorvejen i begge retninger, sagde Torben Jakobsen natten til onsdag.
Motorvejen blev genåbnet helt for trafik i begge retninger tidligt onsdag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.
Ingen personer er kommet til skade, men to biler er blevet beskadiget ved episoden.
– Det er sten, som er kastet ned på vejen, som bilerne er kørt ind i. Den ene bilist så stenen blive kastet, men kunne ikke nå at undvige, oplyser Torben Jakobsen.
Fyns Politi sendte natten til onsdag flere patruljer til stedet, hvor de afhørte vidner til episoden.
Torben Jakobsen kan foreløbig ikke sige mere om eventuelle mistænkte i sagen.
/ritzau/