TV: Politiet spærrer motorvej ved Vojens efter stenkast

På grund af stenkast mod trafikken er E45 ved Vojens tirsdag ved middagstid spærret for trafik i begge retninger, oplyser politiet og Vejdirektoratet.

Ingen er kommet til skade ved stenkastet, der er sket på strækningen mellem Haderslev og Kolding, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Tidligst “midt på eftermiddagen” ventes motorvejen at blive genåbnet, lyder det fra Vejdirektoratet ved middagstid.

Spærringen skyldes politiets efterforskning af sagen.

/ritzau/