Seks biler i harmonikasammenstød: Bilist stoppede for gult lys

Flere biler blev tirsdag aften involveret i et harmonikasammenstød i Taastrup.

Uheldet skete omkring klokken 17:30 i krydset Halland Boulevard og Frøgård Alle i Taastrup

Uheldet skete angiveligt, da den forreste bil bremsede for gult signal, hvilket åbenbart overraskede flere af de bagvedkørende bilister, som hamrede op i bilerne foran, det oplyser personer på stedet til localeyes.dk.

I alt var seks biler involveret i sammenstødet.