Kvinde indlagt efter mystisk trafikulykke: Politiet søger vidner

En 53-årig kvinde fra Rødby er torsdag morgen blevet indlagt på Køge Sygehus efter en trafikulykke i krydset Tune Landevej/Greve Landevej.

Det skriver Newsbreak.dk

Uheldet skete klokken 0509 på Greve Landevej, hvor to biler kørte sammen. Den ene bilist kørte formentlig over for rødt lys, oplyser politiet.

Den ene part, en 55-årig kvinde fra Rødby blev kørt til sygehus til observation for hjernerystelse. Den anden part, en 32-årig mand fra København slap uden skader fra uheldet.

Sagen er den, at politiet har to parter involveret i ulykken. Den ene er den føromtalte 53-årige kvinde. Hun er indlagt, og da hun endnu ikke er blevet afhørt, har politiet kun udsagnet fra den anden part, en 32-årig mand fra København.

– Han har selv forklaret, at han ikke kan forklare, hvor den anden bil kom fra, fortæller Carsten Andersen til Newsbreak.dk.

Den 32-årige mand kørte ad Greve Landevej ud i krydset ved Tune Landevej, da han blev påkørt af kvinden. Manden kørte over for grønt lys, og hos politiet har man den mistanke, at kvinden kørte over for rødt lys via Tune Landevej.

– Men om det ér det, der er sket vil afhøringerne forhåbentligt afsløre, siger Carsten Andersen.

Kvinden har formentlig fået en kraftig hjernerystelse som følge af ulykken. Om hun fejler mere end det, det ved politiet ikke.

Da der er så meget, man hos politiet ikke ved om sagen, håber Carsten Andersen, at offentligheden vil hjælpe med at få den opklaret.

– Hvis der er nogen, der har set noget, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Carsten Andersen til Newsbreak.dk.