Politiet blev omkring klokken 16 kaldt ud til en person, som var blevet fundet død uden for et hus.
Området blev undersøgt og kort efter fandt politiet endnu en død person få hundrede meter fra den første dødfundne.
– Umiddelbart er der ikke nogen sammenhæng mellem de to dødsfald, de er bare fundet meget tæt på hinanden, siger Bent Thuesen, vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.
Politiet arbejder ud fra den teori, at der ikke er tale om en forbrydelse.
De dødfundne personer var begge mænd.
Den ene var +60 år, mens den anden var +70 år.