Onsdag fløj brosten og fyrværkeri gennem luften på Nørrebro i København, da op mod 1000 demonstranter markerede tiåret for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Her optagelser fra Ungdomshuset på Dortheavej efter demonstrationen 1. marts 2017.
Og hvis personerne bag onsdagens vold og hærværk har en tilknytning til Ungdomshuset, giver en ny bestemmelse i folkeoplysningsloven, den såkaldte imam-lov, hjemmel til at lukke huset.
Det bekræfter justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ifølge Berlingske i et skriftligt svar til Folketingets Retsudvalg.
Han fremhæver, at den ændring, der blev lavet af folkeoplysningsloven i december 2016, kan bruges til at fratage Ungdomshuset offentlige støtte.
– Kommunerne skal føre tilsyn med, at foreninger, der modtager kommunalt tilskud eller låner eller lejer kommunale lokaler, ikke ved deres formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati, eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter bekræfter justitsministerens udtalelse.
– I princippet vil man kunne sige, at en forening, der har aktiv del i sådanne handlinger, ikke kan være omfattet af oplysningsloven.
– Derfor vil jeg gå skridtet videre og sige, at hvis man kan bevise, at de voldelige hændelser var arrangeret af Ungdomshuset, så kan man måske endda opløse foreningen jævnfør Grundloven, siger han til Berlingske.
Fonden Jagtvej 69, der driver Ungdomshuset, mener ikke, at det giver tilstrækkelig hjemmel til at trække støtten til Ungdomshuset.
Den afviser ifølge Berlingske i en redegørelse til Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, “at den uacceptable adfærd udøvet af enkeltpersoner 1. marts kan tilskrives brugere af Ungdomshuset”.
/ritzau/
