Ofret var identisk med lejlighedens beboer, den 33-årige Behzad Hussain Benaf.
Optagelser af politiet, som arbejder på gerningsstedet, januar 2017.
Han var blevet dræbt af en ukendt gerningsmand, som efterfølgende havde sat ild til lejligheden for at slette sine spor – det har gerningsmanden indtil videre haft held med, idet sagen nu henlægges da efterforskningen er gået i stå.
– Sagen er slut fra politiets side. Den er henlagt. Der er to personer, der har været sigtet i sagen, men der kunne ikke føres bevis mod dem, siger Klaus Meinby Lund, senioranklager ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Jydske Vestkysten.
– Vi kan med sikkerhed konstatere, at den 33-årige blev dræbt, inden der blev sat ild til hans lejlighed, oplyste daværende efterforskningsleder, Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten en uge efter branden.
Siden da har efterforskerne arbejdet med sagen, og som nævnt har to personer været sigtet i sagen, men her har sigtelsen ikke kunnet holde mod dem og de er derfor blevet løsladt igen – tilbage står nu sagen som aldrig bliver forældet, den ender i en skuffe og hvis der kommer nye oplysninger frem i sagen så bliver støvet pustet af sagsmappen.
Har du oplysninger til drabssagen? Kontakt straks politiet på 1-1-4