Knivstikker sårer to mænd ved internetcafé i København

To mænd er tidligt tirsdag aften blevet stukket ned med kniv i Brønshøj i København.

– Det er sket ved en internetcafé på Frederikssundsvej, fortæller vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.

Vagtchefen kender kort før klokken 18.30 ikke nærmere til de to ofres tilstand.

– De er kørt til behandling. Mere ved jeg ikke, siger han.

Heller ikke motivet til knivstikkeriet kan politiet sige noget om.

/ritzau/