HILLERØD: En bil med to unge kvinder endte ret så uelegant i vandet, på P-pladsen ved Frederiksborg Slot, mandag aften kl. 19.28. Ingen mennesker kom noget til, men bilen er formentlig ødelagt.
Bilen med de to unge kvinder er ikke den første, og næppe heller den sidste som ender i sideløbet til Slotssøen i Hillerød.
De to kvinder sad begge i bilen med en omgang mad fra McDonalds, da det hele endte galt enten ved ankomsten til P-pladsen eller ved afgang fra P-pladsen, men resultatet var det samme.
Formentlig skete der en fejlbetjening af pedalerne, så bilen fortsatte fremad og plaskede ned i vandet hvor mere end halvdelen af motorrummet kom under vand. Om den unge kvinde selv fik slukket motoren, eller om den gik ud da vandet trængte ind kan have stor betydning for bilens skader efter vandgangen.
Oplevelsen beskrives af en af de unge kvinder kort og kontant: – Jeg troede jeg skulle dø, lige der…
Heldigvis er Slotssøen ikke mere end knap 50-100 cm dyb på stedet, og udstyret med et tykt tæppe af bundslam endte bilen med snuden nede i slammet og derved effektivt stoppet i at ryge videre ud i vandet.
De to kvinder var begge fysisk uskadte, men forskrækkede over oplevelsen og ikke mindst det faktum at den knap et år gamle bil formentlig er totalskadet.
Brandvæsnet ankom til stedet med redningsfolk, men der var ikke meget arbejde til dem da de to kvinder var kommet sikkert i land.
En kranvogn ankom kort efter og fik hejst bilen sikkert på land igen,