Psykisk syg mand angriber politipatrulje med en økse

En psykisk syg mand har angrebet en politipatrulje med økse.

Det skete, da politiet var taget ud til mandens adresse, fordi han skal indlægges på psykiatrisk hospital. Manden bor i Grønnehave, som ligger mellem Vissenbjerg og Tommerup på Fyn.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det oplyser Fyns Politi.

Da manden gik til angreb med øksen, blev flere politifolk kaldt til stedet. Angrebet skete kort før klokken 14.

– Ingen personer blev ramt. Efter at han forsøgte at ramme med øksen, løb han ind i sit hus. Han har låst sig selv inde, så nu venter vi bare på, at han er klar til at komme ud, siger vagtchef Hans Frederiksen.

/ritzau/