Brutal nedskydning: Tandlægeklinik gennemhullet af skud

Fredag aften blev en mand dræbt af skud på Lyngbyvej tæt på Hans Knudsens Plads. Østerbro Tandlægecenter lå i skudlinjen, og klinikken blev gennemhullet af en byge af skud.

Fredag aften blev der affyret en byge af skud ved Hans Knudsens Plads på Østerbro.

Like localeyes.dk på Facebook

I alt fire personer blev ramt af skud. En 30-årig mand blev dræbt, mens de tre øvrige er uden for livsfare.

Østerbro Tandlægecenter lå lige i skudlinjen, og klinikken blev gennemhullet af de mange skud.

Localeyes.dk’s mand på stedet fik mulighed for at komme ind i klinikken og tage billeder af skudhullerne og resterne af projektiler.

Det er endnu uklar, hvad der er baggrunden for skyderiet.

– Det er med i vores overvejelser, om det har forbindelse til bandemiljøet. Vi ved det ikke, men det er nærliggende at tro, med de episoder der har været for ganske nylig, sagde vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi til Ritzau ved 23-tiden.