Unge satte ild til biler i Vapnagård

HELSINGØR: Ukendte personer satte onsdag aften ild til to biler, og ridsede en tredje på P-pladsen mellem Folehaven og Hesteskoen i Vapnagård.

Nordsjællands Politi og Helsingør Kommunes Beredskab rykkede ud efter flere alarmopkald kl. 20.40 om ild i biler på P-pladsen.

Vidner havde set tre-fire unge mænd som knuste ruder i to af bilerne, hvorefter der blev sat ild til førerkabinen og derefter flygtede gerningsmændene fra stedet.

Gerningsmændene satte ild til en Toyota Yaris og en Opel Corsa, mens en Chevrolet slap med at få ridset frontklappen. Det var tydeligt at gerningsmændene gik direkte efter i hvert fald to af bilerne, idet begge fik knust ruden i førersiden og derefter sat ild til førersædet.

På den ødelagte Opel Corsa havde gerningsmændene ridset et eller andet uforståeligt i frontklappen, inden den blev sat ild til førerkabinen.

Brandstifterne beskrives således:
Unge mænd på max. 20 år, to var iklædt sorte jakker og hvide bukser, mens den tredje var iklædt hvid jakke og sorte bukser.