Noget blev tabt fra skroget: Fly måtte sikkerhedslande i Aarhus lufthavn

Et mindre fly med to personer ombord foretog torsdag aften en sikkerhedslanding i Aarhus Lufthavn i Tirstrup.

Flyet var tidligere på aftenen lettet fra Ringsted, hvorefter en mand på jorden havde set flyet tabe noget stort og tungt.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det blev derfor planlagt at flyet skulle sikkerhedslande, og flyet fik nu følge i luften af en redningshelikopter.

Det medførte et stort opbud af brandbiler i lufthavnen, fra station Grenaa, Kolind, Rønde og Ebeltoft Ligeledes var lufthavnens eget beredskab også tilstede.

Sikkerhedslandingen forløb uden problemer. Ombord på flyet var en 64-årig mand og en 56-årig kvinde fra Borup.