En mand er blevet anholdt og beboere i en hel opgang evakueret efter en brand i Kjellerup torsdag morgen, skriver TV2 Østjylland.
Branden udbrød kort efter klokken seks i en lejlighed på Nørregade i Kjellerup nord for Silkeborg. Det er lejlighedens beboer, som er anholdt.
– Der er noget mistænkeligt ved branden, som gør, at vi har anholdt lejlighedens mandlige beboer, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til TV2 Østjylland.
– Lige nu er han indlagt til observation for røgforgiftning, men skulle ikke være kommet noget alvorligt til, lyder det fra vagtchefen.
Umiddelbart ønsker han ikke at uddybe, hvad det mistænkelige ved branden består i.
/ritzau/